|
|
|
|
|
|
|
|
|
|


Præsentation af hestene


Freja er en skøn hoppe på 10 år som vi købte sammen med hendes søn Gutti som nu er 4 år gammel. Hun er ca 137 i stg og tilpasser sig fuldstændig sin rytter.
Vil man have fart på er hun helt med på det, men vil man bare ride en stille tur er det også helt ok med hende.

Refnier er vores bulldozer. Han er 14 år gammel og ca 136 i stg. Han går igennem ild og vand, men kræver en rutineret rytter.

Hrimfaxi er en skøn vallak på 11 år og ca 138 i stg. Han er altid glad og har absolut intet ondt i ham.

Skuggi er en vallak på 8 år og ca 142 i stg. Han er en af vores største islændere og er altid klar på en ridetur.


Kolskör er 16 år gammel og ca 137 i stg. Hun er en frisk og fremad gående hoppe og kræver derfor en nogenlunde rutineret rytter, men hun er sød at ride.

Kolskör fik d. 8. juni 2010 et hoppeføl efter Hárekur fra Isafold som er kommet til at hedde Guðrún fra Ålyst.


Tøsen er en 5 års hoppe på ca 140 cm i stg som blev tilredet i 09. Hun har lige fået et skønt hingsteføl som har fået navnet Håkon, og skal igang med ridningen igen i løbet af sommeren. I efteråret blev hun redet lidt og viste hurtigt både tølt og pas så vi glæder os til at få hende igang igen.


Frigg er en 9 årig hoppe på ca 137 cm i stg. som vi købte i sommer 2009. Hun har været lidt med ude i efteråret og har gjort det rigtig godt. Hun kan rides af de fleste og tølter bare derudaf.


Skvetta er Sía's føl fra 2009. Hun vokser sig stor og stærk, er utrolig nem og tillidsfuld.



Gutti er en ung vallak på 4 år. Han er Freja's søn, er sød, nem og vi kan allerede nu se at han bliver en fantastisk ridehest. Han er ved at blive tilredet nu og er den nemmeste hest vi nogensinde har trænet.

Hjarti er en vallak på 5 år. Han tager alt med stor ro og er altid sød og nem at have med at gøre. Han er blevet tilredet i efteråret 2009 og er utrolig nem at have med at gøre.

Vores egne heste:


Loki er 8 år gammel, ca 137 og er Helenes hest. Han er sød og rar, så derfor bruger vi ham også til turene da han er en hest som alle kan ride.

Sigrún er Helenes nye hoppe som vi købte sommer 2009. Hun skal med ud og ride distancestævner i 2010.

Sía er nu blevet Nanna's hest og er en smuk hoppe på 12 år og ca 140 i stg. Hun var i 2008 på besøg ved Blöndal fra Isafold og d. 28. marts 2009 gav hun os et smukt palomino hoppeføl som kom til at hedde Skvetta fra Ålyst. Hun er en hest som de fleste kan ride og vil stadig blive brugt til ture.



Húni er 13 år gammel, ca 135 i stg og er Nannas hest. Han er super hurtig og er god til Alrid,  pasløb og distanceridt. Han har utrolig meget vilje så det er kun Nanna der rider ham.

Vores andre heste:


Morgenfryd er den ene af Helenes fjordhopper. Hun er 24 år gammel.
Freja blev desværre aflivet vinteren 2008 pga tarmslyng men vi har hendes føl fra 2008 som kom til at hedde Hedegårdens Knægt.
Udover dem har vi også Frida som vi kører hestevogn med og Tea på 4 år.


Roy's Boy er Nannas springhest. Han er fuldblod/trakehner, er 17 år gammel og 163 i stg.


Lauges Galant Falkhan er Nannas ox araber. Hans oldefar Cinnabar var en af de avlshingste Nanna red som barn. Galant er nu 3 år gammel og er efter
den smukke sorte Falkhan Expresso. Han skal også tilrides i år - 2010.


Jones er den ene af Nannas shetlændere. Han er 7 år gammel og er rigtig god til at trække slæde når der er sne.


Frigg og Thor er Nannas to andre shetlændere på 10 og 3 år. Frigg elsker at ride med børn og er altid frisk på at komme ud og opleve noget.
Thor er ved at blive vant til køreselen og skal ud at køre lidt sammen med Jones.











Tequilla er Nannas pintohoppe på 5 år efter Røgilds Kilimanjaro. Hun
er 147 i stg og blev tilredet i 2009. Hun er rigtig godt gående og skal nok kåres i år.

 

Ture med ledige pladser


Nyeste nyt


Vores gæster skriver

Designet af: Weltklasse