Undervisning, Tilridning og Træning
Undervisning i 2010:
Da Nanna for tiden går i skole og til sommer starter på uddannelse, er der derfor kun undervisning efter aftale.
Ring på 3025 0914 for yderligere oplysninger.
Ålyst Turridning tilbyder tilridning, dressur- og smidighedstræning samt tølttræning af islandske heste.
Vi lægger vægt på at hestene er smidige, kan rides med få hjælpere og har let til tølten.
Træningen foregår på hestens præmisser og der tages hensyn til hver enkelt hest mht behov, fysiske - og mentale tilstand.
Nanna har over 30 års rideerfaring og har været aktiv konkurrencerytter på storheste indenfor springning i over 20 år. Derudover har hun i starten af 90'erne været tilknyttet et stutteri med islandske heste hvor hun trænede deres problem- og ungheste.
Når Nanna underviser lægger hun stor vægt at hver enkelt rytter får så meget ud af undervisningen som muligt, derfor er der forskellige muligheder bl.a. eneundervisning, 2 personers hold eller hold med maks. 5 ryttere.
Ønsker man at få undervisning på sin egen hest rider Nanna gerne hesten den første gang så hun ved hvordan den enkelte hest fungerer og reagerer på signalerne så hun derved kan give den bedst mulige undervisning.
Vi tilbyder også undervisning på vores egne heste, f.eks. for at uddanne ryttere på vores velredne heste så de lærer at bruge de rette signaler på deres egne heste.
Priser:
Tilridning/træning af heste: 4000,- pr måned
Dressur- og smidighedstræning: 250,- pr gang - ca. 30 min
Eneundervisning: 200,- for ca. 30 min
Kørsel: 3 kr pr km

|